Stor dag for kendisdesigner Søren Le Schmidt som far
36-årige Søren Le Schmidt, der designer tøj til kendte og kongelige, havde på det privat plan en skelsættende dag den 17. august.
Her afleverede hans tvillinger, Mio og Marlon på tre år, som han har sammen med fruen Nikoline, nemlig hver deres sut til suttetræet og tog dermed et stort skridt ind i en fremtid uden sut.
Her er Søren og Nikoline til årets Roskildefestival.
”Stor dag – slut med sut” skriver den stolte far på Instagram til det sødeste foto af de to små, der hænger deres sutter på træet.
Mio og Marlon er født 10. juni 2021, så de er kun lige fyldt tre år.
Ny meddommer
Udover den store dag for tvillingerne glæder Søren Le Schmidt sig også til onsdag 21. august, hvor der er premiere på ny sæson af DR 1-programmet ”Danmarks næste tøjdesigner”.
Her er han dommer sammen med Susanne Guldager, og de skal til audition vælge de otte designere, der skal med videre.
Sidste sæson var Søren Le Schmidt også dommer, men sammen med dronning Marys stylist Anja Camilla Alejdi.
Hun er i den nye sæson er skiftet ud med Susanne Guldager, der i flere år har undervist i bæredygtig mode på Københavns Erhvervsakademi.