Thomas Herman besøger byhaver med ny makker mandag aften
Kan man hyppe kartofler på altanen og dyrke agurker i vindueskarmen?
Få svaret på DR1, når kokken Thomas Herman fra mandag aften udforsker byhaver med Marie Hertz, der er byhaveentusiast og vant til at dyrke køkkenhaver på stenbroen.
I den nye programserie ”Dyrk, høst, spis” besøger makkerparret fem forskellige byhaver, hvor både Thomas og seerne får tips, tricks og inspiration til at dyrke egne grøntsager midt i byen.
Og i løbet af programmet tilbereder Thomas Herman dejlig mad.
- Jeg kendte ikke Thomas i forvejen, men det har simpelthen været så hyggeligt at lave TV med ham. Vi har det enormt sjovt sammen, siger Marie Hertz til BILLED-BLADET.
Udfordret af koldt forår
- Vi har været udfordret af, at det har været så koldt i foråret, at alt var sat tre uger tilbage. Men heldigvis kom varmen endelig, og vi besøger nogle rigtig spændende byhaver, fortæller Marie Hertz.
Se første program i aften på DR1 klokken 20.30.