TILLYKKE: Sebastian Klein fylder 45
I mere end 20 år har Sebastian Klein delt sin kæmpe interesse for dyr med de danske børn. TV-værten blev kontaktet af DR’s børne- og ungdomsredaktion med en ide om, at netop han ville være perfekt til et værtsjob på kanalen.
Det store gennembrud for Sebastian Klein kom, da han som den fiktive dyrlæge doktor Pjuskebusk lærte de to andre TV-værter Martin Keller og Ketil Tesen om dyr i ”Naturpatruljen”. Lige siden har han foruden TV-programmer også skrevet flere bøger om dyr.
- Jeg har lige skrevet en bog om de 100 mest fantastiske fortidsdyr, fortalte Sebastian Klein for en måned siden til BILLED-BLADET.
Fødselsdag midt i ferien
Sebastian Klein er barn af skuespillerparret Jesper Klein og Lykke Nielsen og har da også beskæftiget sig kort med skuespillet, da han har haft små roller i to ”Far til fire”-film.
Sebastian Klein er gift med Mette og sammen har de to sønner - Sylvester på 15 år og Christopher på 12 år. Parret har været gift siden 2001.
TV-værten kan fejre sin fødselsdag på ferien, som han i øjeblikket bruger tiden på.