27. mar. 2023
Af Karina Didriksen

Tina Müller har taget stor beslutning: Nu er det slut

Tina Müller
Tina Müller
Foto: Lars H. Laursen
DR-værten Tina Müller har valgt at stoppe som vært på ”Hammerslag” og give stafetten videre til en anden.

Tina Müller er i øjeblikket på barsel med sin lille datter Emma, og når hun på et tidspunkt vender tilbage på arbejdet, så siger hun farvel til et af sine faste værtsjob.

Den 45-årige DR-vært har nemlig valgt at stoppe som vært på ”Hammerslag”. Det afslører hun i et opslag på Instagram.

- 51 udsendelser siden foråret 2020. Det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af ”Hammerslag” og ikke mindst være med til at udvikle programmet de seneste år, skriver Tina Müller på Instagram og fortsætter:

- Men i den periode er meget også sket for mig privat, og af den årsag har jeg valgt at sige stop på ”Hammerslag” og kommer derfor ikke tilbage efter min barsel.

Vil savne programmet

Tina Müller understreger, at hun har været rigtig glad for at lave boligprogrammet.

- Det har på ingen måde været en nem beslutning, for det er noget helt særligt at være en del af ”Hammerslag”-familien. Vi har haft det skideskægt og hygget os, hver gang vi har været på optagelse, skriver hun i Instagram-opslaget og fortsætter:

- Jeg kommer med garanti til at savne at lave ”Hammerslag”. Formentlig allerede i morgen, når en ny sæson toner frem på skærmen. Her vil den gode barselsvikar Sofie Østergaard vil tage jer med rundt.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0659020s.jpg
Foto: DR

Læs mere om: