Tina Müller og Josefine Høgh gentager kæmpe succes
Når Danmarks store sportsnavne skal hyldes i DR-showet ”Sport 2020”, bliver det med værtsparret Josefine Høgh og Tina Müller ved roret.
Josefine Høgh og Tina Müller er tilbage
For et år siden debuterede de sammen, da der var ”Sport 2019” i Boxen i Herning, og deres samarbejde var en kæmpe succes.
Og nu gentager de altså succesen, der dog bliver i nye rammer i forhold til sidst.
Corona-situationen betyder desværre, at ”Sport 2020” må flyttes fra Jyske Bank Boxen med plads til mange entusiastiske tilskuere.
Tina og Josefine i København
I stedet afvikles showet i DR Byen i København, hvor Josefine og Tina dog nok skal sørge for, at der bliver fed stemning.
Får besøg af Christopher
Tina Müller og Josefine Høgh er på skærmen med ”Sport 2020” lørdag den 2. januar klokken 20.00, og de får mange fine gæster i studiet.
Blandt de prominente gæster er Kevin og Jan Magnussen, der fortæller om deres Formel 1-karrierer, og så leverer Christopher musikken med hittet Leap of Faith.