Tine Gøtzsche er blevet reservemor for Melodi Grand Prix-stjerne
27-årige Saba Lykke Oehlenschlæger, der lørdag 17. februar stiller op i Dansk Melodi Grand Prix med sangen SAND, har et nært forhold til tv-værten Tine Gøtzsche.
Det fortæller hun i grandprix-optaktsprogrammet ”De Udvalgte”, der blev sendt 10. februar og kan ses på dr.tv.
I en periode boede Saba faktisk hjemme hos Tine Gøtzsche.
Sammen med sin tvillingesøster, musicalstjernen Andrea Lykke Oehlenschlæger, blev Saba som lille adopteret fra Etiopien og er vokset op hos sine danske forældre i Ringkøbing.
Her er tvillingesøstrene sammen på rød løber sidste år til premieren på musicalen "Moulin Rouge".
Blev en del af familien
Tine Gøtzsches søn Jakob er også adopteret fra Etiopien og er i dag 20 år gammel.
Her er Tine Gøtzsche sidste år til premiere med sønnen, der er vokset hende langt over hovedet.
Tine Gøtzsche lærte Saba at kende for fire år siden i forbindelse med tv-showet ”Danmarks Indsamlingen”.
Da forholdet til kæresten gik i stykker, flyttede Saba Lykke Oehlenschlæger på et tidspunkt ind hos Tine Gøtzsche og blev en del af familien.
Det skriver Ekstra Bladet.
Vidunderlig stemme
Med en familie langt væk i Jylland nyder Saba at have en ”reservefamilie”, der er tættere på.
- Da du boede hos os, sang du hele tiden, husker Tine Gøtzsche i programmet ”De Udvalgte”, hvor hun også fortæller, at Saba har en vidunderlig stemme.
- Jeg ved, du klarer den, forsikrer Tine Gøtzsche i optaktsprogrammet.
Den skønne røst fik Saba brug for sidste år, hvor hun overtog tvillingesøsteren Andreas rolle i musicalen ”Hair”.
- Nu bliver de sjovt at stå alene med helt mit eget, lyder det fra Saba, der glæder sig til at komme på scenen.
Her er de otte artister, der deltager i årets danske melodi grand prix.
Fra venstre gruppen "UBLU", hvis fjerde medlem ligger forrest, i midten forrest Saba, bag hende skimtes Basim og ved siden af ham Stella, dernæst Aura og bag hende Janus Wiberg, yderst th. RoseeLu, samt siddende forrest CHU CHU.