Tobias Hamann om mødet med Hansi Hinterseer: Han spreder hygge og glæde
Tobias Hamann-Pedersen var ikke det mindste i tvivl, dengang han skulle beslutte, hvem han ville besøge i alpelandet Østrig til sit nye rejseprogram "Bag verden - med Tobias".
Mandag aften løber det første afsnit over skærmen på DR, og her spiser Tobias dessert sammen med slagerkongen Hansi Hinterseer.
TILBUD PÅ BILLED-BLADET – Glæd med en Mors dag gave
- Han er jo indbegrebet af Østrig og alpeidyl, og derfor var det oplagt at besøge Hansi, fortæller Tobias, der ikke kendte Hinterseer på forhånd.
- Jeg lytter ikke til hans musik, men Hansi er virkelig venlig, og han spreder både hygge og glæde, kan Tobias skrive under på efter mødet på en alpegård, der var bygget om til et eksklusivt hotel.
Mødet mellem Hansi Hinterseer og Tobias handlede i første omgang om mad, og de to spiste dessert sammen.
- Jeg ville gerne lære noget af Hansi, og derfor viste han mig, hvordan man spiller på teskeer, griner lærenemme Tobias, der næste mandag er i Bolivia med "Bag verden - med Tobias".