TV 2-vært om nyt job på DR: Sådan har jeg det
48-årige Kristian Ring-Hansen Holt glæder sig til at skifte jobbet som nyhedsvært på TV 2 ud med jobbet som underholdningsvært på DR.
Seerne kan for første gang opleve ham som vært på ”Aftenshowet” onsdag den 4. marts kl. 19.00.
- Jeg glæder mig til, at vi blænder vi op for ”Aftenshowet”, men jeg har sommerfugle i maven, fortalte Kristian med et smil til BILLED-BLADETs TV-GULD-fest.
Ud af hamsterhjulet
Kristian Ring-Hansen Holt forklarer, hvorfor han har valgt at skifte job.
- Jeg vil gerne ud af hamsterhjulet, og så er der den helt væsentlige forskel, at de folk, der kommer ind i ”Aftenshowet”, gerne vil fortælle, mens dem, der kommer ind i et nyhedsstudie, ikke altid har lyst til at fortælle så meget, sagde tv-værten og tilføjede:
- Det bliver mere langsomt tv og med mere kendisstof, men det kan jeg også rigtig godt tænke mig at prøve.