24. dec. 2016
Af af Liz Rørsig
TV Avisens julevagt Erkan Özden: En helt særlig stemning
Erkan Özden
Foto: Birger Storm
Erkan Özden er vært på TV Avisen den 24. december på DR.
- Jeg elsker at arbejde juleaften. Her er så stille og roligt, en helt særlig stemning. Det er en kort og hyggelig udsendelse, som jeg nyder at cykle hjem fra. For der er nærmest helt øde og forladt i det ganske land, og der kører jeg så i kulden og observerer. Samtidig glæder jeg mig over, at mine søde kolleger kan holde fri på en aften, der betyder så meget for dem. Jeg har faktisk hele julen fra den 23. til den 26. december.
God mad og gaver
- Juleaften står på lidt god mad derhjemme sammen med min hustru Züleyha og lidt gaver til ungerne. Og så ikke alt for sent i seng, for jeg har jo også vagterne de efterfølgende dage, siger Erkan Özkan.