27. apr. 2015
Af Juliane Olsen
Ulla Essendrop: Jeg vil ikke græde snot over det, jeg ikke har
Ulla Essendrops arbejdsliv har fyldt så meget, at hun endnu ikke har fået tid til børn, men hun fortryder intet.
Foto: AOP
TV-værten Ulla Essendrop har stadig til gode at få børn, men det er ikke noget, hun har tænkt sig at begræde.
Den 38-årige TV-vært Ulla Essendrop har dannet par med kollegaen Jimmy Bøjgaard i tre år, men parret har endnu til gode at sætte børn i verden.
Den store årsag er uden tvivl den megen energi, som Ulla Essendrop har lagt i sin karriere, hvor hun nu er vært på ”Aftenshowet” på DR.
- Men jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg er lykkelig for vores situation nu, og jeg vil ikke græde snot over dét, jeg ikke har. Det får mig ikke til at performe godt, siger Ulla Essendrop i et stort interview med magasinet Lime.
TV-værten slår desuden fast, at hun har valgt at fokusere på nuet i sit arbejdsliv, selv om hun ikke som andre blev etableret som 23-årig med mand og børn.
LÆS MERE: Ulla Essendrop: Jeg kan ikke kende forskel på højre og venstre.