Undrede du dig også? Derfor var Mikael og Melissa ikke med til sidst i Gift ved første blik
Parrene i ”Gift ved første blik” er tilbage i deres daglige trummerum uden kameraer.
Da ingen af dem blev sammen, er de tilbage til at søge efter livsledsagere, og Mette har fået en ny hund, ser man i små klip, som de medvirkende selv havde stået for at filme, til sidst i det ottende og sidste afsnit.
Men ikke Mikael og Melissa – dem hører vi ikke fra!
Er der mon dårlig stemning, er de sure på produktionen, eller vil de holde deres kærlighed hemmelig?
Ingen drama
Anna Askov, der er redaktør på DR, forsikrer, at der ikke ligger noget drama bag, at lige netop de to, som seerne rent faktisk kunne tro, havde en chance for at klare den, ikke var med til det sidste.
- Alle fik tilbuddet om at lave en selvfilm et par måneder efter optagelserne, men ikke alle vendte tilbage i tide, og derfor er alle ikke med til sidst, forklarer hun.
Melissa og Mikael nåede altså ikke produktionens deadline.
Men vi kan afsløre, at parret ikke er sammen, men er forblevet gode venner.