Vejrvært Per Christiansens ferie: Alle vil snakke om vejret
Det er og har været en ualmindeligt flot sommer, Danmark har haft indtil videre, og meget tyder ifølge meteorologerne på, at der venter flere solskinstimer og høje temperaturer forude.
Per Christiansens fidus
TV 2’s vejrvært Per Christiansen er blandt dem, der de sidste mange uger har fortalt om den ene sommerdag efter den anden. Vejrværten har for tiden ferie, men derfor kommer han alligevel ikke uden om at tale om det flotte vejr.
- Alle, man møder, vil snakke om vejret, fortæller Per Christiansen, som netop har været på Læsø i en uge, mens han i disse dage er på Kreta.
- Fidusen er at give dem den kolde skulder. Det køler stemningen lidt ned … Nej, pjat. Jeg prøver at være venlig, for det er bestemt en ekstrem vejrsituation, medgiver vejrværten med et glimt i øjet om det ualmindeligt høje temperaturer.
Det er langt fra altid, at vejret arter sig så flot, som det har gjort denne sommer.
I galleriet herunder har vi samlet en række kongelige, der er stødt på lidt udfordringer med netop vejret.