Vejrvært Nina Bendixen tæller ned til fødslen
Den 32-årige vejrvært Nina Bendixen kan snart ser frem til fødslen af sit første barn, og lige nu tæller den smukke vejrpige ned til fødslen på den sociale billeddelingstjeneste Instagram. Det viser hun på et foto, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Efter planen skulle den længe ventede baby gerne komme til verden om 13 dage, men hun må faktisk meget gerne komme før tid.
- Jeg kunne frygteligt godt tænke mig, at hun kom ud nu, siger vejrværten ærligt til BILLED-BLADET.
Vejrvært savner skærmen
Den søde ventetid kan Nina Bendixen nemlig ikke fordrive med at indrette børneværelse, for det er først i parrets nye hjem, at det bliver indviet, og hun og kæresten Lasse flytter først efter fødslen.
Indtil da går formiddagene med at se en masse TV, hvilket godt kan være lidt småkedeligt i forhold til drømmejobbet, som vejrværten ellers har i DR-byen.
- Jeg savner da at gå på arbejde, for jeg har jo lige har fået det, men jeg har det fremragende. Lige nu ligger jeg bare og ser en masse afsnit af "Desperate Housewives" i stedet, siger hun.
Fødslen er en udfordring
Fødslen, som er nært forestående, har den tidligere danser også tænkt sig at tage i stiv arm.
- Jeg glæder mig ikke til smerten, men jeg ser det som en udfordring. Jeg håber da, at mit konkurrence-gen fra dansen kan hjælpe mig lidt undervejs.
Vi tæller ned ❤ #uge38 #mensviventer #babybumb
A photo posted by Nina Bendixen (@naturligvisnina) on
Oct 10, 2014 at 8:47am PDT