Vidste du det? Landsbyhospitalet-stjerne er gift med kendt kollega fra serien
Den populære, engelske tv-serie ”Landsbyhospitalet” kan i år fejre 20-års jubilæum.
Serien fik premiere tilbage i 2003 og handlede om livet på et lille sygehus i 1960’erne.
En af hovedrollerne blev spillet af britiske Amy Robbins. Hun havde rollen som lægen Jill Weatherill, der arbejdede tæt sammen med kollegaen Gordon Ormerod, spillet af Robert Daws.
I løbet af serien forelskede de to karakterer sig i hinanden og endte med at blive gift.
Har to børn
Men det var ikke kun på skærmen, at kærligheden blomstrede. Det gjorde den nemlig også i virkeligheden imellem de to skuespillere Amy Robbins og Robert Daws.
Den i dag 52-årige Amy Robbins forelskede sig i sin 11 år ældre kollega under optagelserne af den første sæson, og de giftede sig i 2003.
Ægteparret har nu været gift i 20 år, og de har to døtre sammen, Elizabeth og May. 63-årige Robert Daws har desuden en søn fra et tidligere forhold.
Amy Robbins og Robert Daws er mest kendte for deres roller i ”Landsbyhospitalet”, men efter serien sluttede i 2011, har de begge fortsat deres skuespilkarrierer.
”Landsbyhospitalet” bliver genudsendt hverdage kl. 17.00 på DR1.