23. nov. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Vidste du det om Den Store Bagedyst?

Markus Grigo, Timm Vladimir og Katrine Foged Thomsen.
Markus Grigo, Timm Vladimir og Katrine Foged Thomsen.
Foto: Carsten Mol/DR
Får deltagerne i ”Den store bagedyst” løn for at være med, og hvem tager sig af den store opvask efter programmerne? Få svarene og bliv klogere på det skønne bageprogram i artiklen herunder.

Konkurrencen spidser til i årets udgave af ”Den store bagedyst”, som er den ottende af sin slags. Men selvom tv-seerne har set massevis af kager blive til i årenes løb, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. For det er langt fra det hele, man ser på tv, og på sin hjemmeside fortæller DR nu om nogle af de ting, mange tv-seere har undret sig over i årenes løb.

Bageøkonomi

Deltagerne får ikke løn for at være med i den populære konkurrence, men til gengæld får de et fast beløb til hvert program, som skal dække udgifterne til deres prøvebagninger samt de ingredienser, de bruger under konkurrencen i bageteltet. Derudover får de også dækket al transport, hotelophold og forplejning.

Psykologhjælp

Cirka en million tv-seere følger uge efter uge deltagerne og deres strabadser i bageteltet, og derfor er der pludselig også mange, der får en holdning til dem.
Derfor får de stillet en psykolog til rådighed, hvis de skulle have brug for det.

Massevis af opvask

Massevis af kager har i årenes løb også ført til massevis af opvask. Men den slipper deltagerne heldigvis for at gøre noget ved. Ved siden af bageteltet står der nemlig et andet telt, og her tager produktionsassistenterne sig af opvasken.

Indendørs telt

Optagelserne til ”Den store bagedyst” begynder i april og bliver optaget i det velkendte hvide telt ved Clausholm Slot. Når ”Jule- og nytårsbagedysten” skal optages, foregår det også i et telt, men det er placeret indendørs i et tv-studie i Aarhus.
Årsagen er, at det er for koldt at være udenfor i november måned, og at det er for omkostningstungt at sætte teltet op for at filme to programmer.

Følg ”Den store bagedyst” hver lørdag på DR, og læs om flere ting du (måske) ikke vidste om programmet på dr.dk.

GALLERI: Den store bagedyst 2019

Læs mere om: