X Factor-Anthony er blevet student
X Factor-vinderen Anthony Lopez, 20, springer ud som student sammen med tusindevis af andre unge i denne uge. Han sluttede med et syv-tal på CPH West i Ishøj, hvor han har gået på handelsgymnasiets elitesportslinje, fortæller han på sin Facebookprofil.
Efter at huen med det blå bånd er kommet på hovedet, er det Anthonys plan at hellige sig musikken 100 procent sammen med sin musikalske partner Jasmin. I sidste uge udgav han og Jasmin deres første EP "Stick Together", som de har indspillet i Los Angeles - knap tre måneder efter de vandt X Factor.
- Vi vil bare blive ved og kæmpe for det. Gøre det, vi elsker. For det er den eneste vej frem, siger Jasmin i et interview til gaffa.dk, mens Anthony supplerer med ordene:
- Ja, det er det vi har gjort indtil videre. Og så tage ud og spille, tage os til til at give fans autografer og så videre. Det er vigtigt, at de føler sig værdsat også. De kommer, og de kommer også for at få en autograf.