X Factor-Lucy fejrer datterens et års fødselsdag
Hvordan holder man fødselsdag for sin lille datter, der fylder et år? Sådan spørger Lucy Mardou fra "X Factor" i denne uge sine Facebook-venner.
Lucy Mardous lille datter Austa fylder nemlig et år søndag den 2. marts, og det skal naturligvis fejres, selv om mor er blevet "X Factor"-stjerne.
Lucy Mardou og hendes kæreste Hector bor til daglig i Thylejren, men under Lucys deltagelse i "X Factor" har DR indlogeret den lille familie på hotellet Stay i København, hvor der bor en masse kendisser - blandt andre Lucys mentor, Remee.
Kom gerne med forslag
København er ikke lige Thylejr-familiens hjemmebane, så Lucy Mardou er lidt i tvivl om, hvilke aktiviteter man kan glæde sin datter med, når hun fylder et år og beder derfor på sin Facebook-profil om gode råd til Austas et års fødselsdag.
Samtidig deler Lucy Mardou et sødt billede af det snarlige fødselsdagsbarn.
Se billedet og kom med dit forslag på Lucy Mardous Facebook-profil - klik her.