X Factor-Sveinur får støtte af kæresten
De mødte hinanden for to år siden på Færøerne, men bor i dag sammen i København, hvor Frida studerer på Roskilde Universitet, mens Sveinur arbejder som jord-og betonarbejder og tømrer. Det var Ida, der meldte Sveinur til X Factor, og den 31-årige færing håber, det kan blive et springbræt til at leve af musikken.
- Frida er også fra Færøerne, men vi tog så sammen til København, da hun skulle starte på humanistisk basisuddannelse på RUC. Det skal hun i hvert fald 2-3 år endnu, fortæller Sveinur. Han er tydeligvis meget glad for sin Frida.
- Hun er super sød, et helt fantastisk menneske - og klart en bedre kæreste end mig, erklære han med et smil - og tilføjer:
- Det er ikke altid nemt at være kæreste med en rockmusiker.
Rock er Sveinurs musikalske hjertebarn
- Blød rock - min stemme egner sig ikke til dødsmetal - det overlader jeg til min bror.
Sveinur sætter pris på kærestens støtte til både X Factor og planen om at gøre musikken til en levevej.
Om parret bliver i Danmark for altid er ikke afklaret.
Sveinur synes, Færøerne er et rigtig godt sted at vokse op, så hvis parret en dag skal have nogle små rockbabyer, kan det godt ske, de flytter tilbage i Færøerne.
- Det har vi ikke taget stilling til endnu.