X Factor-vinder stiller op med egen sang i Melodi Grand Prix
Thomas Ring stiller op i Melodi Grand Prix 2017 med sin helt egen sang "Vesterbro", som han synger på dansk. Det er dog ikke første gang, at han har været i kontakt med Melodi Grand Prix.
- Jeg sendte en sang ind for 8-9 år siden, men den nåede ikke at komme med. "Gadedreng" hed den, og den er på min nye plade, der udkommer på min fødselsdag 17. februar.
Tilbudt at medvirke flere gange
- Jeg er siden blevet tilbudt at medvirke flere gange, men det har været vigtigt for mig, at jeg kunne være med med en sang, jeg har skrevet selv, og det er en stor motivationsfaktor, at den er på dansk, siger musikmageren, der dog også har gjort sig tanker om, hvad han skal gøre, hvis han går hen og vinder:
LÆS OGSÅ: Kæresten til Thomas Ring: Jeg vil gerne fries til
- Jeg er den eneste, der synger på dansk, men jeg skal nok have en engelsk tekst klar, hvis jeg vinder. Det er svært at oversætte Vesterbro, men det går nok, siger Thomas Ring, der er single og har sin producer med til at heppe på sig 25. februar.