Yes! Det lykkes: Jesper fra Fede Forhold gør fruen jublende lykkelig
Et kæmpestort ønske går endelig i opfyldelse for Signe Krambech i DR-serien ”Fede Forhold”.
25-årige Signe og hendes mand, den 29-årige frisør og vinhandler, Jesper Krambech, er et at de tre par, der i sæson fire kæmper mod kiloene og for parforholdet.
I program fem, der er det næstsidste i sæson 4, sker der et stort vendepunkt for det unge par, der bor i Børkop i Vejle Amt.
Kampen for barn nummer to
Signe har nemlig, sideløbende med kampen mod kiloene, kæmpet for at få sin mand med på, at parret skal have barn nummer to.
Efter en masse samtaler med terapeuten Frej Prahl og hustruen Signe har Jesper fået styr på sin tvivl om at være en god nok far og få forretning og familieliv til at hænge sammen.
Jeg er bare megaglad
”Der er sket det vilde, at Jesper her den anden dag kom og sagde, han var klar til at vi kunne prøve at få barn nummer to”, fortæller en jublende Signe i program 5, der blev sendt onsdag 3, august.
”Jeg er bare megaglad. Også over, at han ikke bare gør det for min skyld, men at han går helhjertet ind i det”.
Bare med at gå igang
Signe får hurtigt bestilt ægløsningstest og graviditetstest hjem.
- Så nu er det bare med at gå i gang, konstater hun med et stort smil.
Signe har længe ønsket sig, at parrets søn Viktor på to, kan blive storebror.
Større hus
Samtidig jubler Signe og Jesper over, at de endelig har fået solgt deres hus og har købt et større i samme område.
Så er der nemlig fin plads til familieforøgelsen.
Du kan ses sjette og sidste afsnit af sæson 4 i "Fede Forhold" onsdag 10. august på dr.tv.
Her kan du også se eller gense de første fem programmer.