3. sep. 2024
Af Pelle Rigtrup

Afsløret i Operarejsen: Frederik Cilius har lovet Rasmus Bruun aldrig at gøre dette

Rasmus Bruun og Frederik Cilius.
Rasmus Bruun og Frederik Cilius.
Foto: A&M Productions/DR
I det seneste afsnit af "Operarejsen" kommer det frem, at Frederik Cilius har lovet Rasmus Bruun aldrig at gøre noget helt bestemt.

Det populære program "Operarejsen" er godt i gang med tredje sæson, hvor Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen er draget til USA.

I sæsonens tredje afsnit er trioen taget til delstaten Illinois for at se Charles Gounouds "Romeo & Julie".

Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen i "Operarejsen".
Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen i "Operarejsen".
Foto: A&M Productions/DR

Den skal de se på det universitet, som Frederik Cilius gik på, da han studerede i USA.

Det får trioen til at snakke om deres skoletid - og her viser det sig, at Rasmus Bruun har særdeles dårlige minder om matematiktimerne.

- Rent matematisk er jeg traumatiseret af min skolegang, fordi jeg havde en lærer, jeg var så bange for. Før mange af timerne var jeg ude at kaste op, fordi jeg var så nervøs, fortæller han.

Og faktisk har den oplevelse haft så stor indvirkning, at Rasmus Bruun måtte sætte en regel for Frederik Cilius, da de begyndte deres samarbejde.

Frederik Cilius' karakter Kirsten Birgit må således aldrig være efter Rasmus Bruun med matematikken.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-04/20150829-135522-4-5170x3452ma-%281%29.jpg
Frederik Cilius i rollen som Kirsten Birgit
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

- Det var den første og eneste regel, Rasmus satte for mig. At Kirsten Birgit aldrig i improvisation må sige ting som "hvor mange gange går 7 op i 4200?", siger Frederik Cilius.

Rasmus Bruun fortæller efterfølgende, at han godt kan regne sig frem til mange ting, men at det ikke skal være under pres.

Du kan se et nyt afsnit af "Operarejsen" hver søndag på DR2 eller på DRTV.

Læs mere om: