Da Clement Kjersgaard fik den triste nyhed, blev han ramt: Deler rørende ord om Jens Olaf Jersild
DR-værten Clement Kjersgaard deler rørende ord om sin kollega Jens Olaf Jersild, der er gået bort.
- Jeg blev meget ramt, fortæller Clement Kjersgaard til BT.
I et opslag på Facebook fortæller ”Debatten”-værten, at han så sent som i går nævnte ham. Desuden beskriver, hvordan Jens Olaf Jersild har været en læremester og inspiration for ham.
”DANMARK UDEN JERSILD. Så sent som i går nævnte jeg ham, så sent som forleden tænkte jeg længe på, hvordan han havde det. Så hårdtslående og fintfølende, sommerfugl og ragekniv i ét stykke. Han foreslog, at vi skulle lave et program sammen efter devisen: Bad cop, worse cop. Han lærte mig den bedste definition af public service, jeg kender: Gør Det Svære Let. Han havde så meget af det for journalister og for mennesker så sjældne og så dyrebare: Mod”, lyder det i opslaget.
Clement Kjersgaard mødte ham, da han begyndte på DR2 for mange år siden, og dengang havde Jersild allerede slået sit navn fast.
Han mener, at vi kan lære meget af Jersild, for han havde et mod, som man sjældent ser i dag.
Jens Olaf Jersild har en lang række af DR-programmer bag sig, hvor to af programmerne var i eget navn nemlig ”Jersild & Spin” og ”Jersild Live”.
Jens Olaf Jersild gik bort før jul, men familien har først meldt det ud torsdag anden juledag.