20. mar. 2023
Af Majken Munk

Lagde du mærke til det? Dario Campeotto spiller en rolle i Operarejsen II

Dario Campeotto samt Allan Gravgaard Madsen, Rasmus Bruun og Frederik Cilius
Dario Campeotto samt Allan Gravgaard Madsen, Rasmus Bruun og Frederik Cilius
Foto: Lars H. Laursen
De tre venner i ”Operarejsen” drager til den italienske by Napoli, og i løbet af afsnittet spiller Dario Campeotto også en rolle.

Allan Gravgaard Madsen, Frederik Cilius og Rasmus Bruun er godt i gang med deres inspirationstur, som forhåbentlig kan ryste komponisten Allan Gravgaard Madsen ud af sin skriveblokering.

Turen går denne gang til den italiensk by Napoli.

I programmet understreger Frederik Cilius, at Napoli er operaens vugge, mens Rasmus Bruun påpeger, det også er pizzaens vugge.

Planen er, at trioen skal opleve Wagner-operaen ”Tristan og Isolde”.

Normalt er det musikalske underlæg til afsnittene i ”Operarejsen” sjovt nok opera, men der er én ting, der stikker lidt ud ved afsnittet om Napoli.

Her dukker et andet musikalsk stykke nemlig op.

Og det er ikke hr. hvem-som-helst, der står bag hittet.

For i midten af episoden dukker Dario Campeottos stemme op i sangen med den meget passende titel ”Napoli, Napoli, Napoli”, akkurat som de tre ankommer til byen af selvsamme navn.

Dario Campeottos sang stammer originalt fra filmen ”Han, hun, Dirch & Dario”, hvor han spiller over for stjerner som Ghita Nørby, Dirch Passer og Gitte Hænning.

Forside på BILLED-BLADET med Dario Campeotto og Gitte Hænning
Dario Campeotto og Gitte Hænning var på forsiden af BILLED-BLADET, da de medvirkede i "Han, hun, Dirch og Dario" i 1962.
Foto: BILLED-BLADET

Filmen stammer fra 1962 og gemmer også på en lang række andre hits.

Det mest kendte hit fra filmen er nok den, som Dirch Passer og Gitte Hænning synger sammen nemlig ”Lille Frøken Himmelblå”.

Læs mere om: