Vidste du det? Lotte Freddie og Merete Baird fra Verdensdamerne har noget ganske særligt til fælles
88-årige Lotte Freddie og Merete A. Baird, 86, kan for tiden opleves i DR2-programmet ”Verdensdamerne”, hvor de besøger storbyerne Helsinki, Wien, Lissabon og Istanbul sammen med Bente Scavenius, 79.
Rejserne for rullende kameraer er dog ikke det eneste, Lotte Freddie og Merete A. Baird har til fælles.
De fleste kender til Lotte Freddies lange karriere i modebranchen, først som model og sidenhen som modejournalist på henholdsvis Berlingske og Børsen, hvor hun har rejst verden tynd, når hun har rapporteret fra diverse modeshows.
Merete A. Baird og Lotte Freddie har bestemt deres nysgerrighed og berejste sjæl til fælles, men det er langt fra det eneste.
Merete A. Baird præsenteres primært i programmet som journalist og kulturskribent. Hun har boet i New York, Skodsborg og Paris, og sidstnævnte har i mange år givet hende adgang til en eksklusiv verden, som hun har til fælles med modeikonet Lotte Freddie.
Merete A. Baird har nemlig i 37 år haft adgang til et helt særligt haute couture show i Paris, hvorfra hun senest i år rapporterede fra til modemagasinet Elle.
Virket som modeskribent er netop, hvad Lotte Freddie dedikerede sin journalistiske karriere til, og selv om det ikke nævnes i programmet, så er det en ting, de to berejste kvinder har til fælles.
Lotte Freddie lægger da heller ikke skjul på, at hun har nydt at optagelserne til ”Verdensdamerne” og Merete A. Baird og Bente Scavenius’ selskab undervejs.
– Det bedste ved at rejse sammen med Bente og Merete er, at de kan fortælle så meget om ting, jeg ikke ved noget om. Det er jeg glad for. Jeg vil gerne vide alting, og både Bente og Merete er meget vidende om alt. Det er jeg ganske tilfreds med, fordi det lærer jeg meget af, fortæller Lotte Freddie til BILLED-BLADET, der desuden er glad for den dynamik, kvinderne har sammen, når de rejser.
– Vi ligner hinanden. Vi vil alle tre gerne se så meget som muligt. Det, som jeg gerne vil vise, det vil de andre gerne se og omvendt. Vi er alle tre meget videbegærlige, slår Lotte Freddie fast.
Du kan se ”Verdensdamerne” hver torsdag klokken 21:00 på DR2 og på DRTV.
I BILLED-BLADET nummer 52, der kan købes fra den 27. december, finder du desuden et stort interview med Lotte Freddie.