Er fyldt 40: Årgang 0-mors festlige fødselsdag
Det er over tyve år siden, at seerne første gang mødte Christina Siguenza i ”Årgang 0”. Hun var bare teenager, da hun var gravid med Stephanie, og siden er der sket meget.
Forleden rundede hun et skarpt hjørne, og 40-års fødselsdagen blev fejret med familien.
Fælles fødselsdag
Hun var dog ikke dagens eneste hovedperson, for hendes far er fyldt 70, og de to kunne derfor fejre deres runde fødselsdage sammen.
- 110-års fødselsdagsparty for min pappis og jeg. Min mor har simpelthen sørget for maden på filippinsk manér, skriver hun i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele, og fortsætter:
- Alle blev godt mætte og glade. Det var en skøn dag.
Christina Siguenza blev fejret af familien, og på billederne kan man se, at blandt andre også Stephanie svigerfamilie var med til den runde fødselsdagsfejring.
Flot vægttab
For to år siden tog ”Årgang 0”-moren en beslutning om at lægge sit liv om og tabe sig. I august 2019 var hun ved at ramme 100 kilo, men i dag har hun tabt massevis af kilo og er i sit livs form.
Til fødselsdagsfejringen var der dog – naturligvis – også plads til de søde sager, som man kan se på billederne herunder.