Følelsesladet Tine Gøtzsche om sønnens store beslutning: Nu starter vores nye liv
Det er en følelsesladet Tine Gøtzsche, som nu må indstille på en stor ændring i sit liv.
Det er nemlig sket det, som også sker for alle andre forældre på et tidspunkt – hendes barn er fløjet fra reden.
Tine Gøtzsche fortæller i et opslag på Instagram, at hendes 20-årige søn Jakob nu er flyttet hjemmefra.
Tv-værten skriver, at man blinker én gang, og så er det slut, og at man skal nyde det, mens man kan.
Hun har delt et billede, der kan ses her, hvor hun sidder i den pakkede flyttebil med sin voksne søn.
Tine Gøtzsche er lidt sentimental og føler, at sangene i radioen de sidste par dage, har handlet om, at Jakob skulle flytte hjemmefra, blandt andet ”You are the sunshine of my life” og ”Slipping through my fingers”.
Selv om hun er glad for, at Jakob nu tager hul på det næste kapitel i sit liv, så indrømmer hun, at dagen kom hurtigere, end hun måske var klar på.
Hun forbereder sig nu på, at det bliver starten på deres nye liv sammen som voksne.
Tine Gøtzsche havde for nyligt sønnen med på rød løber. Her fortalte Jakob, at han går på STU, der er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.