Hella Joof: Jeg har lært at åbne, når noget nyt banker på

Hella Joof har brugt en masse år på at lære "at åbne, når noget banker på".

Det kan være en pludselig lyst til at skrive en poetisk og pivfræk voksen-ABC, at udnævne sig selv til sommerfugleterapeut for folketingspolitikere på Folkemødet på Bornholm, at takke ja til at være dommer i et talentshow eller at skrive manuskript til en film og holde fast i egen mavefornemmelse, også når andre tænker: "Nu skal du ikke komme for godt i gang".

Susanne Bier mener selv at hun er verdens dårligste husmor – læs her hvorfor på søndag.dk

Glem paraplyen med vilje!

Hun vil se mulighederne og ikke lade sig holde tilbage af folk, der mener, at glasset jo er halvtomt og minder én om at huske paraplyen.

Man må springe ud i det, siger hun, glemme paraplyen med vilje, for så kan selv en ret pludselig indskydelse få livet til at skifte spor.

– Hvis du havde sagt til mig for få år siden, at jeg – bymennesket – skulle forlade mit elskede Frederiksberg og flytte langt ud i Udkantsdanmark for enden af en blind vej, så ville jeg have sagt: "Ahh, det tror jeg nu ikke er noget for mig". Men nu bor vi her – og det er fantastisk. Og hvad er det værste, der kan ske? Det er, at vi fortryder, at vi sælger igen og får en økonomisk huskekage. Det er jo ikke sådan, at vi flytter til Mars, og når vi kommer ned på Jorden igen, er alle mennesker døde.

Pernille Højmark spiser lykkepiller – på søndag.dk fortæller hun hvorfor

Carsten, Kirsten og Darwin er kommet til

Siden 1. april er Hella Joof og hendes mand Henrik Jepsen hver morgen vågnet til udsigt over vand, marker og den høje himmel.

Nu er også hønsene Carsten og Kirsten og den brune labrador Darwin kommet til.

Og det har givet helt uventede glæder.

– Jeg har aldrig vidst, hvor glad man bliver, når man går ud om aftenen og lukker hønsene ind i hønsehuset, og de trygge og rolige sætter sig på deres pind. Og hver morgen ligger der to-tre lune æg til os. Jeg tror, det er Carsten, der lægger de fleste, fortæller hun

En kærlighedsbutik blev åbnet

Hunden Darwin, vil dog endnu mere end hønsene få en betydningsfuld plads i den Joof’ske slægtshistorie:

– Vi hentede hende i Holstebro, da hun var otte uger. Det var som en kærlighedsbutik, der blev åbnet. Min datter Olivia spurgte bagefter: "Mor, hvordan har vi levet i så mange år uden hund?" Ja, det er skrækkeligt, at vi ikke har vidst, hvor fantastisk det er. Nu ved vi bare, at vi skal have hund resten af vores liv. Og når Olivia får børn, skal de også have hund… og sådan skal slægt følge slægters gang, siger Hella Joof med et stort forelsket smil til SØNDAG.

Nå, nu er jeg her!

Nogle glædes ved at vide, hvad de skal om fem år.

Hun kan ikke holde tanken ud.

– Det er sjovt at komme til et nyt sted i sit liv – og lade sig selv blive glad og overrasket over det: "Nå, nu er jeg her!" Jeg synes, man skal mose rundt i den slags glæder. Repetere dem, skrive om dem i sin dagbog, tale om dem, stå og træde i dem, så man oplever dem rigtigt – og husker dem. Og pludselig opdager man, at livet har slået et knæk, siger hun til SØNDAG.

Livet slutter ved de 30

Hun når frem til en samlende pointe: At appetitten ændrer sig gennem livet.

Som ung tænker man, at livet slutter ved de 30.

Og så pludselig finder man sig selv stå og stryge en fredag aften og tænke: Godt, jeg ikke skal i byen!

Så er man kommet dertil i sit liv.

Det har ikke noget at gøre med, at man så har peaket, og at alting faser ud fra nu af.

Det er bare nogle nye ting, der bliver sjovere end at gå på Jazzhouse.

Hellere nippe roser end dyrke sex

Hella Joof holder inde et øjeblik og fortæller så, at hun engang hørte en kvinde sige, at når man når en vis alder, har man ikke lyst til sex mere.

– Lige nu lyder det for mig som 52-årig uforståeligt og helt vildt sørgeligt. Men hvis begge parter virkelig får det sådan, at de får lyst til noget andet og måske hellere vil ud og nippe roser i haven, så er det jo ikke som sådan sørgeligt, konkluderer hun til SØNDAG.