Her er de mest sete danske tv-serier i 2020
For femte år i træk er det igen "Badehotellet", der topper listen over de mest sete danske tv-serier til voksne i 2020.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
Badehotellet topper
De mest sete danske tv-serier i årets løb måles ud fra seertallene, som Kantar Gallup står bag. Serierne på listen dækker altså over de mest sete danske serier til voksne sendt på DR-, TV 2-, TV 3 og Discoverykanalerne.
Med i seertallene er ikke antallet af, hvor meget serierne er blevet streamet.
Med knap 1,5 million seere ligger "Badehotellet" langt over sine konkurrenterne. Det var i afslutningen på syvende sæson, at så mange seere fulgte med i hvordan det ville gå for Amanda, Hr. Weyse og kompagni.
De mest sete
TV 2 står bag størstedelen af de mest sete serier i 2020.
Her er de mest sete danske serier for voksne i 2020:
1. Badehotellet VII (6)
2. Efterforskningen(6)
3. Ulven kommer (8)
4. Når støvet har lagt sig (10)
5. Grethes Jul (part 2)
6. Rita V (8)
7. Sommerdahl I (8)
8. Sygeplejeskolen III (6)
9. Hvor ligger Løkken? (part 3)
10. Jul med Trines mor (part 3)