Her er de nominerede til BILLED-BLADETs store TV-pris
Fredag den 13. marts på Hotel d’Angleterre i København uddeles BILLED-BLADETs store TV-GULD-priser.
En af priserne er intet ringere end Danmarks største TV-pris, der uddeles til det bedste TV-dokumentarprogram.
BILLED-BLADETs TV-dokumentarpris er på 100.000 kroner og har til formål at støtte produktionen af danske TV-dokumentarprogrammer, der bygger på kvalitet, engagement og professionalisme.
Stærk jury står bag
Det er 26. gang, at TV-dokumentarprisen uddeles, og i år er der fem nominerede TV-dokumentarer fra 2014, som de danske TV-stationer på eget initiativ har indstillet til prisen.
De nominerede til TV-GULD-prisen er udvalgt af en komité bestående af filminstruktør Bille August, direktør Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, forfatter Sara Blædel, filmproducent Per Holst, skuespiller Cecilie Stenspil, executive producer Karen Boel Holst, cand.mag. Preben Wilhjelm, BILLED-BLADETs chefredaktør Annemette Krakau og producer Mads Egmont Christensen, der også er formand for dommerkomiteen.
LÆS OGSÅ: Badehotellet og Arvingerne kæmper om BILLED-BLADETs TV-GULD
Her er de nominerede til BILLED-BLADETs TV-GULD for bedste TV-dokumentar i vilkårlig rækkefølge:
”Våbensmuglingen” (DR2)
Produceret af Fridthjof Film
Producer: Miriam Nørgaard
”1989!” (DR2)
Produceret af Magic Hour Films
Instruktør: Anders Østergaard
”Pigen med knogler af glas” (TV 2)
Produceret af B-Film
Tilrettelæggelse: Gitte Valentin og Klaus Birch
”Mig og min far – hvem fanden gider klappe?” (DR2)
Produceret af Made in Copenhagen
Instruktør: Kathrine Ravn Kruse
”Danmark sælger ud” (DR1)
Produceret af DR
Tilrettelæggelse: Søren Kristensen, Frederik Brun Madsen, Michael Klint og Jeppe Gaardboe
Store priser uddeles
Til den store TV-GULD-fest bliver der også uddelt priser til landets bedste TV-værter samt bedste TV-program.