Husker du Matthew fra Downton Abbey? I dag ser han helt anderledes ud
Dan Stevens vandt seernes hjerter, da han tilbage i 2010 landede rollen som den charmerende Matthew Crawley i tv-serien ”Downton Abbey”.
Her forelskede hans karakter sig i den rige og smukke Lady Mary, spillet af Michelle Dockery, og deres forhold blev hurtigt en af seriens helt store kærlighedshistorier.
Mange fans var knuste, da Dan Stevens forlod serien i 2013, og man så hans karakter, Matthew Crawley, dø i en frygtelig bilulykke i sæson 3.
Det var den britiske skuespillers egen beslutning, at han ikke længere ville være med i ”Downton Abbey”. Han ville hellere prøve noget nyt og ikke sidde fast i en rolle.
Bor i USA
Siden ”Downton Abbey” har Dan Stevens haft godt gang i karrieren, ikke kun i England, men også i udlandet.
Han er flyttet fra sit hjemland og bor i dag i Los Angeles med sin hustru Susie Stevens.
Her var han sidste år aktuel i den amerikanske tv-serie ”Gaslit”, hvor han spiller sammen med Hollywood-stjernerne Julia Roberts og Sean Penn.
Dan Stevens fyldte 40 år i oktober 2022, og samme år dukkede han op til en gallapremiere i New York på netop ”Gaslit”.
Den tidligere ”Downton Abbey”-stjerne var dog næsten ikke til at genkende på den røde løber. Hans hår var nemlig farvet mørkt, og han havde overskæg og solbriller på.
Dan Stevens var nemmere at genkende året forinden, i 2021, hvor han var til et event i Berlin.