20. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Hvor er hun sød! Se Landmand-parret Stine og Niels’ lille datter med nissehue og juletrøje

Stine Marthine Pedersen og Niels Pors fra ?Landmand søger kærlighed?.
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors fra ”Landmand søger kærlighed”.
Foto: Lars Horn
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors, som fandt kærligheden i ”Landmand søger kærlighed”, viser deres søde datter frem i juletøj.

Stine Marthine Pedersen og Niels Pors forelskede sig i hinanden, da de medvirkede i ”Landmand søger kærlighed” i 2020.

To år senere blev de gift, og i år, den 12. februar, meldte lille Frida sin ankomst og gjorde parret til forældre for første gang.

Nu glæder parret sig til at holde jul med deres skønne datter – hele to gange.

- Faktisk ville vi gerne fejre juleaften med hele den nærmeste familie, hvilket kan være lidt af et puslespil. Derfor fejrer vi i år juleaften både den 23. og 24. december i henholdsvis Nordjylland og i det sydjyske, fortæller Stine til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Maden står min far og Niels’ mor for, og begge aftener vil der blive serveret flæskesteg med hele ”svineriet”.

Matchende juletrøjer

Stine og Niels har også gjort farverige juleoutfits til en tradition i december.

- Hvert år har vi matchende juletrøjer på, så i år har lille Frida selvfølgelig også en lille matchende trøje, lyder det med et smil fra Stine, som tilføjer:

- Vi glæder os til at fejre den første jul som en lille familie og til at få nogle hyggelige stunder sammen.

Parret viser sjældent lille Frida frem offentligt, men BILLED-BLADET har fået lov til at bringe det sødeste billede af den lille charmetrold, Frida.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-20/stine-niels-julebaby.jpeg
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors med datteren Frida i december 2023.
Foto: Privat

I BILLED-BLADET nr. 51, der var på gaden tirsdag den 19. december, kan du læse om alle årets julebørn og se de sødeste billeder.

Læs mere om: