17. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Jens Jacob Tychsens kendte hustru ramt af kræft: Nu deler hun glædelig nyhed

Jens Jacob Tychsen som hr. Weyse 
Jens Jacob Tychsen som hr. Weyse
Foto: Mikkel Tjellesen/TV 2
Anette Toftgård, som er gift med ”Badehotellet”-stjernen Jens Jacob Tychsen, er erklæret kræftfri efter et hårdt forløb.

Det var en rystet Anette Toftgård, der i foråret pludselig fik den chokerende besked, at hun havde brystkræft.

Den tidligere tv-vært, som er gift med ”Badehotellet”-stjernen Jens Jacob Tychsen, fortalte selv om sygdommen i et åbenhjertigt opslag på Instagram i juli.

En måneds tid senere kan Anette Toftgård så dele en glædelig nyhed: Hun er kræftfri.

I et opslag på Instagram skriver hun, at hun har været igennem en rutsjebanetur af følelser – fra chok og uvidenhed til glæde.

53-årige Anette Toftgård forklarer, at der i første omgang blev opdaget ”forandringer” ved den obligatoriske mammografiscreening.

Det viste sig, at der var et stort område med forstadier til kræft i det ene, samt en tumor i det andet bryst.

En stor operation

I juli var hun igennem en stor operation, og nu er hun så erklæret kræftfri. Det skyldes, at sygdommen gudskelov blev opdaget i tide.

Gennem hele forløbet har Anette Toftgård haft en stor støtte i sin mand, Jens Jacob Tychsen, som hun har en søn sammen med.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/20180605-TSL-Botanisk-have-%2825%29-1-%281%29.jpg
Anette Toftgård og Jens Jacob Tychsen
Foto: Thomas Laursen

Hun sender en stor tak til alle dem, der har været der for hende gennem den sidste hårde tid.

Læs mere om: