7. sep. 2013
Af Jan Bergman

Jes Dorph: Svært at komme af med Hellerup-boligen inden bryllup

Jes Dorph-Petersen sælger sin lejlighed i Hellerup
Jes Dorph-Petersen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Med mindre end en måned til brylluppet, håber Jes Dorph-Petersen på et hurtigt salg af lejligheden i Hellerup.

Flere end 20.000 danskere har klikket på Jes Dorph-Petersens boligannonce på Boliga, men ingen af dem har været villige til at betale de knap syv mio. kr., som TV-værten kræver for sin villalejlighed.

Og det skal der gøres noget ved, mener den kendte TV-mand og sænker dermed prisen på boligen.

TV-værten og hans ekskone Lena har skåret en halv million kroner af udbudsprisen for boligen, der breder sig ud over to etager og ligger på en af landets dyreste veje, Jacobsens Allé, i Hellerup.

Jes Dorph og hans ekskone gav selv 1.526.759 kroner for villalejligheden i midten af halvfemserne, skriver Boliga kendte.

Ifølge ejendomsmæglerkæden Home, der står for salget af de 199 kvadratmeter bolig, ligger lejligheden få hundrede meter fra Øresund og Strandvejen og byder blandt andet på en stor solrig grund, privat terrasse og herreværelse/børneværelse.

Jes Dorph-Petersen er efter sin skilsmisse flyttet sammen med Louise Lehrmann, tidligere chefredaktør for Bolig Magasinet, der også bor i Hellerup.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: