24. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Johannes Langkildes datter laver grin med sin far: Du er sjovere, når du er en klovn

Johannes Langkilde og datteren Emilie.
Johannes Langkilde og datteren Emilie.
Foto: Dan Mariegaard
DR-værten Johannes Langkilde optræder i sin datters nye bog, men i en lidt anden udgave.

Det var en stolt Johannes Langkilde, som så sin datter gribe mikrofonen og holde tale foran familie og venner på Karen Blixen Museum i Rungstedlund.

Her holdt 14-årige Emilie nemlig bogreception i anledning af sin nye børnebog ”Min kusine er prinsesse i Samoa”, der er inspireret af virkeligheden.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-24/20241023-DM-Bogreception-Emilie--Langkilde-0046.jpg
Emilie Langkilde.
Foto: Dan Mariegaard

Familien Langkilde har familie på Samoa, som de besøgte i 2019, og en af karaktererne i bogen er Emilies kusine Solo-Marie.

Men Johannes Langkilde optræder også i bogen, og Emilie kunne ikke lade være med at lave grin med sin far i talen.

- Der er en person, som ikke er her i dag. Det er Solo-Marie, min fantastiske kusine, som i bogen hjælper mig med at løse det mysterium, som min selvoptagede, kameraglade far ikke helt selv kan, sagde Emilie og tilføjede med et smil:

- Sorry far, men jeg har brugt min frihed som forfatter til at pynte lidt på din karakter. Det er bare lidt sjovere, når du er en klovn!

Det fik både alle de fremmødte og Johannes Langkilde selv til at bryde ud i grin.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-24/20241023-DM-Bogreception-Emilie--Langkilde-0042.jpg
Johannes Langkilde og datteren Emilie.
Foto: Dan Mariegaard

Bogen ”Min kusine er prinsesse i Samoa” udkom onsdag den 23. oktober.

Læs mere om: