5. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Kæmpe folkefest for dronningen: TV 2 afslører nye detaljer

Dronning Magrethe
Dronning Magrethe
Foto: Hanne Juul
TV 2 og DR er gået sammen om at en stor folkefest til ære for Margrethe. "Danmarks dronning - tak for alt", sendes direkte på begge kanaler den 12. januar.

Søndag den 14. januar træder dronning Margrethe tilbage og overlader tronen til kronprins Frederik.

Det bliver en historisk dag, når Danmark for første gang i 52 år skal have en ny monark.

Dronning Margrethe har været en del af mange danskeres bevidsthed altid, og derfor har TV 2 og DR også besluttet sig for, at hun skal hyldes med en stor folkefest.

Det sker med et stort show sendt direkte fra Kongens Nytorv i København fredag den 12. januar.

- Jeg tror, der gik et kollektivt chok gennem de danske stuer, da dronningen bekendtgjorde, at hun ville abdicere. Det var en nyhed, der kom bag på os alle, og det hele går pludselig så stærkt, så jeg tror, at mange danskere har et behov og ønske om at udtrykke deres respekt for dronningen. Det kan en aften som denne bidrage til, hvor vi kan skabe et fællesskab og opnå en samhørighed om, at dronningen har varetaget sit embede på fornemmeste vis, siger TV 2’s Natasja Crone, der skal være vært sammen med DR’s Stéphanie Surrugue.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-05/7941c7b2-7f58-4f40-9d1d-f0df3ad4c04a.jpg
Natasja Crone og Stéphanie Surrugue
Foto: Per Arnesen/TV2/Agnete Schlichtkrull/DR

- Jeg tror, at vi er rigtig mange – både republikanere, royalister og dem midt i mellem – der har lyst til at takke dronningen for hendes halve århundrede i Danmarks tjeneste. Og selvfølgelig skal det være en stor, musikalsk og farverig tak, når vi har at gøre med en dronning, der selv har sagt: ”Jeg drømmer altid i farver. For fuldt drøn. Technicolour. Over det hele.” Det bliver en lys aften i vintermørket, og dét trænger vi vist allesammen til, siger Stéphanie Surrugue.

Showet har fået titlen ”Danmarks dronning – den største tak”, og foruden dans og musik byder showet på sjove, rørende og overraskende indslag.

Programmet produceres af Nordisk Film for DR og TV 2, og det sendes direkte fra Kongens Nytorv fredag den 12. januar fra klokken 19.30.

Læs mere om: