Anni Fønsby, Emil Thorup og Annette Heick kaster sig over boligindretning
Har du af og til funderet over, hvordan det ville se ud, hvis Jacob Haugaard, Emil Thorup, Anni Fønsby, Annette Heick, Jens Werner og Dennis Knudsen skulle give en almindelig danskers hjem en make over, så skal du ikke vente så længe med at få svar på det.
Kanal 5 skriver i en pressemeddelelse, at de til efteråret blænder op for programmet ”Dit hjem i vores hænder”, hvor 16 kendte danskere stiller op med en ven og begiver sig ud i at forskønne et hjem – de har 10 timer og 10.000 kroner til rådighed for hvert værelse, der skal indrettes.
Det vides endnu ikke, hvornår der er premiere på ”Dit hjem i vores hænder”, men deltagerne er offentliggjort, og du kan glæde dig til at se Emil Thorup, Jacob Haugaard, Saseline Sørensen, Anni Brinch Fønsby, Jim Lyngvild, Annette Heick, Jens Werner, Master Fatman, Therese Glahn, Michael Monetz, Dennis Knudsen, Thomas Evers, Mascha Vang, Lotte Heise, Anne-Sofie Espersen og Audrey Castañeda give sig i kast med boligindretningen.