26. mar. 2013
Af Casper Nielsen

Derfor droppede Christiane ”Vild med dans”

Christiane Schaumburg-Müller
Christiane Schaumburg-Müller.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Nu fortæller Christiane Schaumburg-Müller om hvorfor, hun sagde nej tak til at fortsætte med ”Vild med dans”-showet på TV 2.

Det var ikke uden svære overvejelser, at Christiane Schaumburg-Müller valgte at sige fra til årets ”Vild med dans”, hvor den ene værtsrolle ellers var reserveret til hende.

Alligevel kom den 31-årige værtinde til den beslutning, at hun måtte sige nej.

- Jeg havde brug for at tage hånd om min egen karriere. Det har intet at gøre med, at jeg ikke bryder mig om ”Vild med dans” eller har nogen som helst dårlige vibrationer i forhold til det program, forklarer Christiane i Her & Nu (link fjernet).

- Nogle gange skal man tage nogle valg og nogle chancer, og jeg havde brug for at komme videre, siger hun.

Christiane fik tilbudt en værtsrolle på Kanal 5 - og mulighed for at arbejde mere intenst med TV-mediet i det daglige - end hun havde på TV 2.

Hun er da også allerede i fuld sving med de første optagelser af sit nye program ”Det store datingshow”.

Læs mere om: