6. feb. 2025
Af Simone Baadsgaard

Det var ekstremt tæt på! Men det vidste tv-par ikke selv

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Se klippet, hvor Melissa Bentsen og Bjarne Henriksen er utrolig tæt på at blive fanget af efterforskerne i tv-programmet "Jaget Vildt - Kendte på flugt".
Video: Kaspar Wenstrup, Warner Bros. Discovery, Still: Jesper Sunesen
Influencer Melissa Bentsen og skuespiller Bjarne Henriksen medvirker i den nye sæson af kanal 5-programmet ”Jaget Vildt”, men allerede i det første program er det ualmindeligt tæt på at gå galt for parret.

Se situationen, hvor tv-parret allerede er meget tæt på at blive fanget, i videoen i toppen af artiklen.

Skuespiller Bjarne Henriksen og influencer Melissa Bentsen er lige nu aktuelle i Kanal 5-programmet ”Jaget Vildt – Kendte på flugt”, hvor de sammen flygter igennem landet fra et hold af garvede efterforskere.

Men allerede i det allerførste afsnit af programmet er tv-parret ekstremt tæt på at blive opdaget af efterforskerne.

Det blev de dog først klar over, da de selv så det første afsnit.

- Vi havde ikke lige forestillet os, at han gik lige der, lyder det fra Melissa Bentsen, da BILLED-BLADET møder dem til pressemøde på den nye og 6. sæson af ”Jaget Vildt – Kendte på flugt”.

- Det var måske også lidt dumt det, vi lavede der, supplerer Bjarne Henriksen om situationen, hvor parret var tæt på at blive de første, som efterforskerholdet fik fat i.

Hør parret fortælle mere om det i videoen i toppen af artiklen.

”Jaget vildt – Kendte på flugt” kan ses på streamingtjenesten Max og på Kanal 5 hver torsdag klokken 21.

Foruden Melissa Bentsen og Bjarne Henriksen, medvirker også skuespillerne Stephania Potalivo og Neel Rønholt, politibetjentene Vlado Lentz og Christian Berthelsen og komikerne Uffe Holm og Torben Chris.

Mere om: