Felix Smith sejlede over Atlanten: Sådan bakkede min familie mig op

I december tog Felix Smith ud på en lang sejltur over Atlanterhavet.

Forinden havde han udelukkende fået opbakning fra familien, der mente, at det var en oplevelse, han ikke kunne sige nej til, så det lod han være med.

Klappede i hænderne

Det var nemt for Felix Smith at overbevise familien om, at de måtte undvære ham en lille måned, mens han var ude at sejle.

- Hele min familie stod og klappede i hænder og sagde: ”Det skal du bare gøre. Det er lige dig! Så skynd dig at komme afsted. Don’t look back og lad vær med at tænke dig om – bare gør det!”, siger han og fortsætter:

- Jeg tror også, at det er medvirkende til, at jeg kunne have en rolig tur derude, og at det ikke er fyldt med savn. Fuld opbakning hjemmefra. Jeg tror virkelig, at jeg ville have fortrudt det 1000 gange, hvis jeg ikke var taget med.

Ville ikke være ked af det

Inden han med resten af besætningen stævnede ud fra Lanzarote, troede Felix Smith, han ville komme til at savne sine sønner Arthur og Theodor enormt.

Men ude på vandet besluttede han sig for ikke at blive ked af at savne alt det derhjemme for meget, for det ville ødelægge turen.

- Jeg troede, jeg ville komme til at savne dem meget mere - særligt børn og hundehvalp - men der sker bare noget, når man har været derude i en uges tid, så begynder man at affinde sig med situationen. Så kan man jo tage en beslutning om, om man vil bruge resten af turen på at sidde og være ked af det og længes efter at komme hjem, eller man kan lægge det fra sig og tænke over, at det her er en ’once in a lifetime experience’, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, at jeg ret hurtigt fik overbevist mig selv om, at det var dumt at gå og bruge tid på, for de havde det fint, i stedet for bare at prøve at nyde oplevelsen.