Remee åbner dørene i ny TV-serie: Vi er en almindelig kernefamilie
Mange kender Remee som dommer i ”X Factor” og for et liv med mange fester og røde løbere.
Men i den nye reportageserie, "Remee & Mathilde", som man kan se på Kanal 5, kommer man bag om det glamourøse liv og lærer den 44-årige sangskriver endnu bedre at kende.
Remee og familien inviterer inden for
Her følger man hitmageren i tiden efter "X Factor". Seerne kommer også helt tæt på hans kæreste, 26-årige Mathilde Gøhler, der er international topmodel, og ikke mindst deres skønne, tre-årige datter, Kenya.
Den celebre familie har dog haft nogle overvejelser, inden de takkede ja til at medvirke i reportageserien.
- TV som medie er jo langt fra nyt for mig, men det er det for Mathilde og vores datter, hvorfor vi selvfølgelig har drøftet det, inden vi sagde ja til at medvirke. Vi er meget bevidste om, at vi ikke vil sælge ud af vores familie, siger Remee i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Vi vil derimod gerne inspirere unge, og det, tror vi på, kan lade sig gøre ved at invitere danskerne med ind bag facaden og ikke mindst vise dem, at vi faktisk på mange måder er en helt almindelig kernefamilie, der kæmper med de samme ting som alle mulige andre for at vores drømme skal gå i opfyldelse.
Remee og Mathilde har ofte lille Kenya med på job. Her er de fotograferet til "Danmark Indsamling" sidste år.
En helt almindelig kernefamilie
Reportageserien ”Remee & Mathilde” går bag om det glamourøse liv og viser ærligt, hvordan de som så mange andre kæmper med helt almindelige hverdagsting. Blandt andet hvordan de får deres travle hverdage til at hænge sammen med et almindeligt familieliv.
I de seks afsnit af "Remee & Mathilde" kan man blandt andet følge parret hjemme i villaen nord for København, og når Remee og Kenya rejser med Mathilde ud i verden på nogle af hendes modeljobs.
Man kan følge ”Remee & Mathilde” på kanal 5 fra den 29. januar kl. 20.
Remee og Mathilde fortæller også om deres forhold i reportageserien "Remee og Mathilde".