Vi gør det igen: Dansk serie solgt til England
"Forbrydelsen", "Borgen", "Broen" ...
Listen over danske TV-serier, der hitter i udlandet, er lang, og det, at en serie af produceret i Danmark, giver den et kvalitetsstempel, så TV-stationerne næsten køber dem uden at have set dem først.
Danske titler har været særligt populære i England, og nu gør vi det igen.
Denne gang er det "Gidseltagningen" med den engelske titel "Below the surface", der handler om en terroraktion i Københavns Metro. Den blev vist i Danmark på Kanal5.
Serien får britisk premiere på BBC Four, skriver BBC.
En sæson mere af "Gidsetagningen"
- Bag "Gidseltagningen" står nogle af de fineste TV-producenter i verden med et fantastisk cast. Det er en upåklageligt udformet serie fuld af drejninger, plot-twists, interesante karakterer og en spændende historie, der sætter et helt land under fokus i et krisetid, siger programredaktør Cassian Harrison.
Søren Sveistrup ("Forbrydelsen") og Adam Price ("Borgen") er idémændene bag serien, der blev instrueret af Kasper Barfoed.
I de store roller ses Dar Salim, som man i udlandet særligt kender fra "Game of Thrones", Sara Hjort, Johannes Lassen og Paprika Steen.
Ifølge Mediewatch kommer der en anden sæson af serien.