20. okt. 2014
Af Malan Joensen
VIDEO: Mascha Vang og Dennis Knudsen konkurrerer på indretningstalent
Dennis Knudsen og Mascha Vang i "Dit hjem i vores hænder" på Kanal 5.
Foto: Kanal 5
I "Dit hjem i vores hænder" er det denne uge frisør og makeup-artist Dennis Knudsen og blogger Mascha Vang, der skal vise, at de har forstand på boligindretning.
I denne uges "Dit hjem i vores hænder" på Kanal 5 dyster Mascha Vang og Dennis Knudsen.
De skal igennem fire programmer vise, at de formår at indrette en families hjem så skønt, at de vinder konkurrencen.
Og ser man nærmere på smagsprøven for programmet, tyder noget på, at det ikke altid er en dans på roser at skulle indrette fremmede menneskers hjem på tid og med et fastsat budget.
Se klippet her - og husk, at "Dit hjem i vores hænder" i denne uge sendes mandag til torsdag klokken 20.00 i stedet for klokken 19.00 på Kanal 5.