VIDEO: Master Fatman i aktion i nyt boligprogram
- Jeg kunne aldrig drømme om at bruge tommestok eller måle op på nogen måde, når jeg indretter bolig. Det er slet ikke mig. Jeg indretter på øjemål og tilfældigheder!
Den måske ikke så betryggende melding kommer fra Master Fatman, som er første mand med sav og pensel, når Kanal 5 i aften, mandag klokken 19.00, har premiere på boligprogrammet ”Dit hjem i vores hænder”.
Her står den på knofedt og kreativ tænkning, når 16 kendisser konkurrerer mod hinanden og skal indrette et helt almindeligt hjem fra gulv til loft på en uge. I første uge er Master Fatman og Michael Monetz på fantasifuldt indretningsarbejde – og der venter med garanti et par gedigne overraskelser undervejs.
Se beboernes modtagelse af Master Fatman og Michael Monetz i videoen her: