Karen havde underskud hver måned: Sådan gik det efter hun fik hjælp af Sofie Østergaard
Sofie Østergaard elsker økonomi.
Derfor har hun samme med DR sat sig for at hjælpe fem forskellige familier med at få lidt mere styr på den private økonomi i det nye program ”Boost dit budget”.
Og de næste kommende mandage får en familie sat lup på indtægter, udgifter og forbrug af Sofie Østergaard og to eksperter, for forhåbentlig at finde plads til drømme og nye mål.
I første program er det den 44-årige kommunikationsmedarbejder Karen Nørøxe, der skal have hjælp til økonomien. Hun drømmer nemlig om flere ferier og måske endda en ejerlejlighed i fremtiden.
Da Sofie Østergaard for første gang er på besøg, har Karen indtægter for 31.100 kroner og udgifter for 33.900 kroner. Noget der skaber et underskud på 2800 kroner hver måned, men snart skal der 1500 kroner mere på udgiftssiden, når hendes yngste, Sigurd, skal starte i dagpleje. Hun ender altså med et underskud på 4300 kroner.
Ikke umiddelbart en fordelagtig situation, hvis man ønsker at eje og rejse.
Karen får i programmet hjælpe af Sofie og eksperten Nicolaj Christensen til at blive bedre til at handle effektivt, og til at tale med banken om eventuelle lån. Noget hun tidligere har haft svært ved.
Råd og hjælp Karen i dén grad kunne bruge, og som hun tog til sig.
Og resultatet er...
Efter en måned besøger Sofie Østergaard igen Karen Nørøxe, og sammen skal de se om det budget, Karen har levet efter siden hende og Sofie lagde det, er blevet overholdt.
Og det er en lidt nervøs Karen, man ser vente på Sofie Østergaard. For hun er ikke helt sikker på, om hun skal have ”voksen”- skæld ud.
Men det er heldigvis gode nyheder, Sofie Østergaard har med til 44-årige Karen.
Hun har nemlig overholdt budgettet og mere til.
I stedet for et underskud på 4300 kroner, har hun nu et overskud på 1900 kroner.
Et overskud der kan gå til opsparing. Og det er altså noget, der glæder Karen.
For selvom hun ikke helt vil være ved det, så har hun faktisk synes, at det har været sjovt.
For at overholde budgettet har hun skiftet sin el-aftale, og vasker tøj om natten. Hun har oprettet en konti til opsparing til blandt andet ferie og en fremtidig konfirmation, og så er hun begyndt at skrive sin indkøb ned.
- Nu føler jeg, at jeg er meget mere kvinde over min egen økonomi, og selv kan tage beslutninger. Nu er det ligesom mig, der er kaptajnen, siger Karen Nørøxe i DR-programmet ”Boost dit budget”.