28. maj. 2023
Af Karina Didriksen

Karen Mukupa sætter ord på ægteskabet med tv-kokken Nikolaj Kirk

Karen Mukupa.
Karen Mukupa.
Foto: Lars H. Laursen
Sangerinden Karen Mukupa har i over 20 år delt livet med kokken Nikolaj Kirk, og sammen har de en datter.

Det var en glad Karen Mukupa, som mødte op til premieren på ”Den lille havfrue” i København.

- Jeg er lige blevet 50, og det, synes jeg, er et spændende sted at være. Jeg havde lidt glædet mig til det af en eller anden grund, og nu er jeg her, fortalte Karen Mukupa, da BILLED-BLADET mødte hende, og fortsatte:

- Det lyder måske lidt plat, men jeg føler mig stærkere end nogensinde. Jeg tror, at når man bliver 50, så er der mange ting, man kan se bort fra, man har en anden ro og er bedre til at sige nej.

Karen Mukupa deler til daglig livet med tv-kokken Nikolaj Kirk, som i øjeblikket kan opleves i ”Togtet” på DR1 hver søndag.

Karen Mukupa og Nikolaj Kirk. 
Karen Mukupa og Nikolaj Kirk.
Foto: Aller Media

Rejser hver for sig

Til gallapremieren satte sangerinden også ord på ægteskabet med Nikolaj Kirk, som desuden er kendt fra DR-programmerne ”Nak & æd”.

- Vi har været sammen i 21 år, og vi har det rigtig godt, fastslog en lykkelig Karen Mukupa og tilføjede:

- Vi bor, hvor vi altid har boet, gør vores ting, rejser rigtig meget hver for sig, og alligevel er vi sammen hele tiden.

Sangerinden og kokken er forældre til datteren Tiki på 10 år, som snart skal i fjerde klasse.

Til gallapremieren i Imperial-biografen fulgtes Karen Makupa med veninden Stefania.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-05-27/_hjp2746-1.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: