22. jan. 2025
Af Karina Didriksen

Lene Beier og ægtemanden venter på en afklaring: Vi tør ikke at gøre det endnu

Lene Beier og ægtemanden Anders.
Lene Beier og ægtemanden Anders.
Foto: Jesper Sunesen
Tv-værten Lene Beier og ægtemanden Anders købte sidste år et hotel i Østrig, men deres private ejendele stadig er i Danmark.

Lene Beier og ægtemanden Anders er i fuld gang med at udleve drømmen om at være hotelejere i Østrig.

De har dog stadig en tilknytning til Danmark, og det handler ikke kun om familien.

Ægteparret mangler nemlig stadig at få solgt det hus, som de købte på Amager i foråret 2024.

Imens de venter i spænding på at få en endelig afklaring på boligsituationen, så må de undvære deres møbler.

Det betyder, at deres private afdeling på Hotel Edelweiss i øjeblikket kun er sparsomt møbleret.

- ”Kødpølsen”, det hus i Kastrup hvor vi boede midlertidigt, da vi solgte vores hos i Dragør, er blevet solgt betinget, så inden købsaftalen er gået igennem, tør vi ikke at tømme det for vores ejendele, fortæller Lene Beier til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Vi håber, at det snart går igennem, så vi kan hænge noget på væggene og få et ordentligt spisebord. Men vi har heller ikke haft tid til at slappe af, så det gør ikke så meget!

BILLED-BLADET besøgte TV 2-værten og hendes familie på hotellet i januar, hvor de viste deres private afdeling frem.

Her ses de nybagte hotelejere i deres blå sofa – et sjældent syn, da de har travlt med at drive hotellet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-22/20250107_JSU0205.jpg
Lene og Anders Beier i deres private stue på Hotel Edelweiss.
Foto: Jesper Sunesen

I BILLED-BLADET nr. 4, der er på gaden torsdag d. 23. januar, kan du læse et stort interview med Lene Beier og ægtemanden om deres liv i Østrig og se skønne billeder fra deres nye hjem på Hotel Edelweiss.

Læs mere om: