Linse Kessler: Mine hunde betyder alt for mig
De fleste TV-seere der har fulgt den 48-årige TV-personlighed Linse Kessler i programmet ”Familien fra Bryggen” er ikke i tvivl om, at hun har en stor kærlighed til sine to hunde, Cino og Jytte.
Men faktisk er de helt på linje med andre medlemmer af den storbarmede Brygge-piges familie.
- De betyder alt for mig. De er min ro og min kærlighed. Det er min familie selvfølgelig også, men kærligheden fra hundene er fuldstændigt ubetinget, siger Linse Kessler i et interview med information.dk.
Hundene er kloge
Hundeejeren fortæller samtidig, at dyrene lærer hende noget hver dag igennem deres hundesprog, som hun er ved at lære at forstå.
Linse Kessler oplever også, at hundene er meget klogere, end mennesker egentlig regner med, og at de får hende til at smile, så snart hun står op.