11. nov. 2024
Af Louise Rømer

Mascha Vang i opråb: Jeg bliver enormt provokeret

Mascha Vang.
Mascha Vang.
Foto: Birger Storm.
Influenceren Mascha Vang kommer med en ærlig udmelding, da en følger spørger til familiens flytteplaner.

Det er kun få dage siden, at Mascha Vang afslørede, at familiens bolig i Kolding var sat til salg. På et opslag på Facebook, kan man se en række billeder af huset, og herligheden kan blive dit for otte millioner kroner.

Mascha Vang og Troels Krohn Dehli købte huset i 2018, men nu vil parret skifte bylivet ud med en tilværelse på landet, hvor der er plads til heste.

Og netop årsagen til flytningen bliver der spurgt ind til i en spørgerunde på Mascha Vangs Instagram. Her har en følger spurgt ind til aspektet med at have heste derhjemme og dermed gå glip af det sociale, som er en stor del af at have heste opstaldet på en rideskole.

Mascha lægger bestemt ikke fingrene imellem i sit svar.

-... vi glæder os rigtig meget til at blive os selv. At få mere ro og være mere private. Faktisk bliver jeg enorm provokeret, når folk spørger om netop det... Jeg ønsker ikke at udlevere nogen eller noget sted her, men når man vælger som vi gør, er der jo en grund. Det fungerer ikke som det er nu, lyder meldingen fra Mascha.

Hun ejer selv hesten Catchmo, mens datteren Hollie Nolia er den stolte indehaver af ponyerne Allure og Rondo.

Læs mere om: