17. okt. 2024
Af Louise Rømer

Mascha Vang matchede sin mand i vildt outfit med gulvlange ærmer

Mascha Vang og Troels Krohn Dehli.
Mascha Vang og Troels Krohn Dehli.
Foto: Mikael Rieck
Ægteparret lignede noget taget direkte ud af et modekatalog, da de forleden indtog catwalken.

Mascha Vang er vant til at stå i spotlyset. Siden hun var helt ung, har hun deltaget i tv-programmer, og nu dukker hun ofte op på den røde løber.

Nogle gange har hun selskab af sin husbond, jagerpiloten Troels Krohn Dehli, men forleden skulle han ikke kun stille op til et foto foran fotograferne.

Sammen med Mascha Vang var han nemlig en af de mange kendisser, der havde sagt ja til at gå catwalk i den gode sags tjeneste. Anledningen var den årlige Charity Catwalk til fordel for Legeheltene, der gør en stor indsats for indlagte og udsatte børn i Danmark

- Jeg har ikke nogen "moves". Vi er samlet nogle stykker ved et bord, hvor vi har aftalt, at hvis én falder, så falder vi alle, sagde den debuterende model forinden på foreningens sociale medier.

Troels havde dog ikke noget at være nervøs for - han lignede en garvet model iført et helt specielt jakkesæt med en dyb udskæring, mens det traditionelle bælte var skiftet ud med et langt bindebånd.

Mascha Vang matchede på elegant vis sin bedre halvdel. Hendes glitrende dragt havde ligesom Troels' outfit en dyb udskæring, og så kunne man næsten ikke undgå at lede tankerne hen på en superhelt, da man så hende i Jesper Høvring-kreationen med gulvlange ærmer.

Mascha Vang og Troels Krohn Dehli.
Mascha Vang og Troels Krohn Dehli.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: