Matador blev sendt første gang for 36 år siden i dag
For præcist 36 år siden i dag lå gaderne øde hen.
Årsagen var simpel: Det første afsnit af TV-serien "Matador" om livet i byen Korsbæk var i fuld i gang med at bjergtage danskerne.
I dette første afsnit af 45 minutters varighed kommer den handelsrejsende Mads Skjern byen med sin søn i hånden, og samtidig bliver seerne introduceret for den fine bank-familie Varnæs.
Matador kåret som bedste TV-serie
Over TV-seriens i alt 24 afsnit, der første gang blev sendt imellem 1978 og 1982, bliver historien om en søvnig provinsbys udvikling i årene omkring depressionen og besættelsen fortalt igennem Korsbæks forskellige indbyggere.
Siden er TV-serien blev genudsendt 7 gange stadig med høje seertal.
I år er "Matador" desuden blevet kåret som Danmarks bedste TV-serie af danskerne i en stor undersøgelse.
Korsbæk flytter ind på Bakken
Snart kan befolkningen endnu en gang stifte bekendtskab med karaktererne fra TV-serien helt tæt på, når ”Korsbæk på Bakken” slår dørene op for en levendegørelse af byen til foråret.
Her er Korsbæk blevet genopført og åbnet for publikum, så det er muligt for dem at gå en tur i hovedgaden, spise middag på "Postgaarden" eller besøge Varnæs-familien i deres fornemme hjem.